Smag af egen medicin - roman- hvad læserne siger
25 kommentarer - hentet fra bloggen Vigdisvivenda
(nu lukket ned)
Karsten Viborg
3 years ago
Præcis og rammende tema i bogen. Beskriver tydeligt de udfordringer systemet giver syge borgere.
En helt og aldeles velskrevet bog der giver et indblik i den hverdag der er virkelighed for tusindvis af danskere. Skatteborgere der bliver straffet for at vide -og udtale, at miljøpåvirkning, medicin og vacciner giver kroniske skader for titusindvis af danskere.
Jeg håber virkelig denne bog kan være med til at oplyse borgene om den høje bivirkningsfrekvens der er ved medicin og vacciner.
Venlig hilsen
Karsten Viborg
Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for gode ord!
Anette Ulstrup
3 years ago
Tak for en yderst relevant og fin bog, Vigdis. Den rummer de mange vinkler, der skal til at forstå de komplekse problemer, som mange syge står overfor. Der er så mange økonomiske interesser og kollegiale fællesskaber i industrien, i medierne og blandt læger, der spænder ben for, at syge kan få den behandling, som de har brug for. Det handler om korruption i forskellige udgaver og grader. Intellektuel og menneskelig fattigdom. Den lange TV debat, som bogen rummer er et fantastisk billede af virkeligheden.
Syge mennesker mødes af læger, der med arrogant og nedværdigende attitude sætter en stopper for lindring af de syges lidelser. Du beskriver meget nøjagtigt hvilken klemme, og hvilket svært – til tider håbløst – liv, patienterne havner i. Men du gør det i en positiv og medmenneskelig atmosfære, det er en dejlig bog at læse. Samtidig har du enormt mange relevante dokumentationer med, du må have gjort et enormt research arbejde. Jeg glæder mig til at anbefale den til andre.
Venlig hilsen Anette Ulstrup, formand for Patientforeningen Danmark
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for gode ord! Jeg håber mine ord kan være til hjælp for mennesker der møder uforstand og manglende forståelse, samt at den kan være et indlæg i den pågående debatten!
Annelise Lauridsen
3 years ago
Et alvorligt emne formidlet med kløgt og humor. Tak for det Vigdis Lysne!
Peter Stær fra Fremtidsklinikken skildres fint. Her er et citat fra side 213, hvor Peter Stær udtaler sig i en TV-debat:
Citat:
”Stær: ”Jeg har da heller aldrig sagt, det er en smagssag – vi bygger vores forskning, og der er tusindvis af læger i Danmark, der er kisteglade for at have fundet en måde at møde de her tidskonsumerende patienter på …””
Citat slut.
Man behøver ikke at være læge for kunne sætte betegnelsen ”krop-hjerne-dysfunktion” på de mennesker, som det passer ind i ens kram at give denne betegnelse. For en læges vedkommende kan der dog være flere forskellige grunde til at bruge den betegnelse frem for en anerkendt diagnose. ”Krop-hjerne-dysfunktion” (også kaldet en ”funktionel lidelse”) er en god buffer i mange henseender, men i sundhedsvæsenet har det intet med diagnosticering eller behandling at gøre. Det er bare at springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg håber, at mange danskere når at læse bogen, inden problematikken rammer i eget hus.
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for din tilbagemelding! Ja, jeg håber bogen kan være et indlæg i debatten om hvordan patienter skal mødes og behandles.
Katalin Nørgaard
3 years ago
Nu har jeg læst bogen færdig, kære Vigdis, og er dybt imponeret over den videnskabelige dokumentation du har fremlagt.
Ligeledes imponeret af argumentationen i debatprogrammet på DR1, som var kulminationen i bogen. Tænk, hvis denne debat virkelig kunne finde sted i Danmarks Radio!
For 14 dage siden kunne vi opleve, hvordan DR behandler emnet: én fed reklame for Sundhedsstyrelsen! Ikke en lyd om styrelsens økonomiske afhængighed af medicinbranchen.
– Det var påfaldende, at mens jeg læste din bog, kunne jeg genkende debattørerne og deres ynkelige argumenter i DR-programmet for 14 dagen siden. –
Vi seere, fylder masser af penge i DR, via licensen og skatten.
Jeg er oprørt over, at DR ikke lever op til forpligtelsen om sandfærdig, alsidig orientering i så vigtige spørgsmål, men ensidigt tjener ”de magtfuldes” interesser.
Men måske er det sandt, at verden VIL bedrages. Det er jeg kommet til, efter at samtlige i min familie- og vennekreds har afvist at læse ”Smag af egen medicin”, efter at have hørt lidt om bogens hovedbudskab.
Afvisning med: ”sygelig konspiration”, eller: ”lige for tiden er jeg i gang med andre bøger”, eller: ”vi lever ellers længere, end nogensinde før”.
Det bekræfter mig i, at folk har brug for at tro, at sundhedssystemet er til at stole på, at det er uegennyttigt, pålideligt og løser alle vore problemer. De vil nødig risikere at skulle slippe denne illusion.
Men opgiv ikke Vigdis, det er sandheden du kæmper for!
Vigdis Lysne
3 years ago
Da jeg skrev bogen, forsøgte jeg at ikke afsløre budskabet, inden det blev præsenteret naturlig. Men selvsagt, det går jo ikke, når man skal anbefale en bog – så siger man jo hvad man blev glad for at læse …
En norsk politiker fra en politikerfamilie sagde engang at i hans familie var der ikke de eldste der automatisk “fik ret” – nej, den der fik ret, var den med de bedste argumenter … Men så skal man jo først få lægge dem frem …
Nu for tiden virker det som om det er et hierarki – at hvis man bare har en fin tittel, så kan man præsentere det rene svada, og alligevel vinne diskussionen. Det er merkelig, at vi stadig er så autoritetstro.
Men du kan jo forsøge at udfordre din familie – det er jo en falliterklæring, hvis man ikke tør engang at høre argumenter som ikke er lige midt i gaden for det man alt tror man ved … I øvrigt er jo bogen en roman – og det er da underlig at afvise en roman som “sygelig konspiration” ..? Hvad så med en bog som Orwells “1984” – er det så også “sygelig konspiration” …
Eller hvad siger I der læser med?
Katalin Nørgaard
3 years ago
Kære Vigdis!
Trods mine beskedne latinkundskaber tillader jeg mig at oversætte VigdisVivenda til: Vigdis Den Overlevende. Det er du, sandelig! Og mere end det: du er også levendegørende.
Du skaber personerne i bogen med få ord, og du gør dem levende via deres tanker, følelser og handlinger. Man kan mærke dem i sin egen krop, de mobiliserer alt: dyb kærlighed; kold distance; vrede; sorg; håb. På den måde vækker du liv i læseren.
De (livs)vigtige budskaber i ”Smag af egen medicin” har andre allerede anmeldt værdigt, og jeg er i den grad enig med dem!
Læsningen puster også liv i det tredje element: det åndelige, som sammen med det psykiske og somatiske, udgør menneskets helhed.
Har hørt et udsagn af en filosof: ”Dem der søger sandheden, søger Gud – og det uanset om de ved det.”
Min egen, private tilføjelse: Dem der deler sandheden med andre, tjener Guds sag. Fordi min Gud er en elskende gud, som lever og lider sammen med menneskerne, og bruger de mennesker som tillader at blive brugt, til at tjene sandhedens sag.
I den sammenhæng ser jeg den indre ensomhed, du beskriver, som et fælles menneskeligt vilkår. Den kan ikke deles, ikke opløses, kun genkendes. Det ikke-reflekterende menneske kan hverken kende, eller genkende den. Prisen for bekendtskabet er lidelsen. Lidelsen, man erkender og reflekterer over. Men så får man også styrken til at bære den.
Og til sidst må jeg indrømme, at jeg kun er nået til en tredje del i bogen, men jeg kan ikke vente med at udtrykke min begejstring. Samt mit store TAK!
(Hvis denne meddelelse er for ”subjektiv”, må du gerne slette den, og jeg bliver ikke fornærmet. 🙂 )
Vigdis Lysne
3 years ago
Intet ville være mig mere fremment end at slette din meddelelse! Tvert i mod – jeg har lagret dine dybe – og modige – refleksioner dybt i mit eget hjerte. For ved at dele, bliver vi alligevel lidt mindre ensomme – hver på vore kant!
Hanne
3 years ago
1Bogen er allerede udsolgt fra Forlaget kommer der et 2. oplag og
kan bogen købes som lydbog.
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for din interesse!
Du kan få tag i bogen her: https://www.saxo.com/dk/smag-af-egen-medicin_vigdis-lysne_haeftet_9788799957538
Desværre findes den ikke som lydbog, men som hæftet og e-bog. Lad mig vide det, hvis du stadig har problemer med at få bestilt!
Og skriv endelig nogle ord om hvad du synes om den, når du har fået læst bogen!
Anna K
3 years ago
Allerede fra start rammer bogen “Smag af egen medicin” af Vigdis Iren Lysne, som en mavepuster med sin nøjagtige beskrivelse af døden… Ikke noget med at feje noget under gulvtæppet her: “Der er noget med huden, som trækker sig over knoglerne på en anden måde. Uden tvivl farverne. Hun er hvid i ansigtet. Ingen kulør i kinderne. Men ringene under øjnene er mere markerede. Og læberne har en farve som en syg undskyldning for lilla” (Uddrag fra Vigdis Iren Lysne “Smag af egen medicin”).
Så er scenen sat. Der er i det hele taget ikke meget “fejen under gulvtæppet” i bogen, hvor du følger et hav af forskellige personer, med hvert deres perspektiv på sygdom, liv og død. Mød lægen Sonia, som blev syg, mød den succesfulde men også firkantede psykiater Peter Stær, mød Katja og hendes søster, som blev skadet af psykiatrien og mange flere spændende karakterer.
Vigdis har begået en noget anderledes bog; en dejlig læseværdig krimi på fiktive personer, men som et twist, med afsæt i virkelig tung viden om faktuelle symptomer og sygdomsbilleder. Bogen giver dermed forskellige perspektiver på psykiatrisering og sygdomme, der er svære at anerkende i sundhedsvæsnet, som fx vaccineskader, funktionelle lidelser, kronisk træthedssyndrom, ME (Myalgisk Encephalomyelitis) etc.
Bogen er littterært set stærk i sine beskrivelser af såvel liv, sygdom og død. Samtidig er den yderst vigtig og et interessant indspark i den fortløbende debat om vacciner og behandling af nogle af de mest oversete og udsatte patientgrupper – de 1000vis af individer, som ikke kan få deres sygdom anerkendt og som hver dag kæmper med, at ingen rigtigt forstår hvad det vil sige at være syg!
Ensomheden er et tilbagevendende tema og bogen er spækket med citater der går lige til hjertet;
“Det gør som regel folk ubekvemme at høre om mit og min datters liv. Man skal være positiv, have gode nyheder. Det er en skam ikke at have det godt. Det er et nederlag ikke at passe ind. Og det værste af alt er sygdom, hvis den ikke – i anstændighedens navn – er forbigående og af den rigtige slags”. (Uddrag fra Vigdis Iren Lysne: “Smag af egen medicin”).
En vigtig bog, en læseværdig bog og en anbefalelsesværdig bog!
Støt op om det store arbejde!
Tusind tak til Vigdis. Det var en fornøjelse. Jeg har taget den ind i hjertet og vil tage den med mig fremover.
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for gode ord – det går lige til mit hjerte!
Det siges, at “vannet forandrer stenen ved stadig at dryppe”. Jeg håber min bog vil kunne være en dråbe der kan være med til at forandre verden til et bedre sted: der solid forskning på fysiske lidelser som ME erstatter dagens psykiatrisering, synsing og nedgøring af mennesker der har nok at slide med, som det er.
Og at nogle flere mennesker åbner op for de ARGUMENTER der er i forhold til vacciner. Alt mange af os vil, er jo kun at forskningen gøres af uhildete aktører, og at der ikke snydes med resultaterne. Det er ikke en selvfølge i dag, dessverre.
Else Jensen
3 years ago
Smag af egen medicin – roman
Vigdis Lysne har skrevet en lidt anderledes krimi end vi lige er vant til.
Smag af egen medicin er et godt indlæg i debatten om både vacciner og om behandlingen af mennesker med ME. Det hele foregår her og nu i Danmark. Bogen traf mig hjemme i den grad at den rokkede min virkelighedsopfattelse – det var som om den handlet lige om mig, og mit liv. Det føltes næsten surrealistisk.
Hvis du har mennesker omkring dig som ikke helt forstår hvad der er problemet med vacciner, hvad de nogle gange kan gøre med mennesker, og hvordan det er at leve med diffuse skader og sygdomme – da skal du give dem den her roman at læse. Det er en god måde at få mennesker til at åbne øjnene og se hvad der sker i Danmark lige nu i disse år. Lige for øjnene af dig og hver dag.
Læs bogen selv, og giv tippet videre til andre som behøver indsigt i sagen! En roman giver jo en anden, måske nemmere, tilgang til sagen end tørre, kedelige artikler.
Du kan købe bogen her: http://www.vigdisvivenda.com/da/smag-af-egen-medicin-2/
Og mas endelig på E-reolen for at få bogen ind der, hvis du ikke ønsker at købe den.
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for gode ord! Det varmer altid en forfatters hjerte, når man får høre at man har magtet at røre ved læserens …
Karin Præsius
3 years ago
Hej Vigdis
Tak for din bog – og tillykke med udgivelsen!
Nu er bogen købt, læst i lynfart – og lånt til min datter, der også vil læse den 😀.
Din beskrivelse af de funktionelle lidelser og deres ophavsmand er “spot on” – jeg er 100 % enig med dig i dine holdninger og observationer og synes, du har præsenteret hele det cirkus omkring vor tids “Kejserens nye klæder”, som det foregår, og så er det endda ikke kun et eventyr. Også sundhedsstyrelsens “hoppen på limpinden” er beskrevet, som det er… ( – og i virkeligheden har den lille dreng, der råbte, at kejseren ikke har noget tøj, fået frataget sin autorisation i stedet for, at få folk til at lytte til sandheden om bedraget)
Jeg håber, at din bog ” Smag af egen medicin” får rigtig mange flere til at tænke!!!!!!
Mht vacciner, så vidste jeg da noget, syntes jeg – men, jeg er blevet klogere af de facts, du har lagt i din bog! 👍
Hvor den ramte mig mest, var nok din meget fine og rammende beskrivelse af, hvor ensom et menneske kan blive i alle kampene, som kronisk syg – både når det glæder en selv, og når man har et sygt barn. Ingen forstår nemlig det, man står i – bortset fra ligestillede. – Jeg står selv med begge dele i mit liv.
Jeg synes, det er en super fin og relevant bog, du har skrevet, og håber, den vil blive kendt viden om! 💐
(Til sidst vil jeg lige fortælle dig, at jeg i 2004 skrev og udgav bogen “Rose”, om en kvinde med fibromyalgi… – ja, googl selv, hvis du kunne få lyst til at læse den.)
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for din tilbagemelding – det varmer <3 Og jeg skal nok se efter din bog også, når timeplanen tillader det …
Bente Stenfalk
3 years ago
Læs om lægen Sonia, som blev syg og døde
Læs om psykiater Peter Stær, den velnærede og selvglade psykiater, som vi alle ‘næsten’ kender alt for godt…
Læs om Katja, producerassistent ved DR
Læs om hendes søster, Lilja, som kom ind under psykiatrien og blev skadet.. og mange flere..
Læs om de af psykiatrien ’stjålne’ sygdomme, som vi kender under mange navne som f.eks. de usynlige sygdomme, genreraliserede smerter, træthedssyndrom og somatisering, og læs om hvordan psykiaterne behandler fysisk syge borgere, som er så uheldige at stifte bekendskab med psykiatrien, men her i forfriskende ROMAN-form.
Vigdis Lysne, som vi bl.a. kender fra Fb-gruppen “Menneskesynet bag Term-modellen”, har skrevet denne glimrende bog, og jeg genkender problematikkerne, som vi hver dag læser om og hjælper hinanden med i denne gruppe.
Vigdis har skrevet bogen på en meget spændende, nærværende, morsom, bevægende og dybt alvorlig måde, som man også kan lære en masse af
En oplagt gaveide til familie og venner, som måske ikke helt har forstået ’vore’ problematikker.
God læselyst.
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak! Det ville være fantastisk hvis familie og venner – der ikke i udgangspunktet forstår de her ting – kunne have glæde af bogen!
Lisbeth Overgaard
3 years ago
Lidt af en Krimi .. desværre kun overgået af sandheden . Tror de fleste af os der er kronisk syge vil kende os igen i bogen . Tak for at der findes mennesker som dig , der ikke er bange for at tage bladet fra munden <3 <3
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for de gode ord! Jeg er glad du kunne lide bogen.
Annette Nielsen
3 years ago
Tak for en yderst velskrevet bog. Er selv kronisk syg. Den behandling man oplever hos sundhedsvæsenet er spot on beskrevet i bogen.
Bogen bevæger en til tåre, samtidig med at man begynder at spekulere på om de fornemmelser man har omkring sundhedsvæsenet pålidelighed. Sorgen der følger med at stå alene med sygdom. For raske har svært at overskue de bjerge man bestiger som kronisk syg. Ensomheden der følger med.
Der er rigtig meget der pludselig træder frem i lyset. En helt klart læseværdig bog. Hpv vaccine, funktionelle lidelser… en bog der rammer hjertet og som er svær at slippe. ❤❤❤❤❤
Vigdis Lysne
3 years ago
Den bedste tilbagemelding en forfatter kan få, er at læseren bliver berørt af teksten. Tak!
Og til slut nogle kommentarer fra den norske bloggsiden:
Marianne rode
3 years ago
Hei Vigdis! Då har eg lese boka di. Den rommar mykje og er særs godt skrive! Eit viktig og nødvendig tema som bør gjennomlysast til kvar anledning. Ved dei ulike rollefigurane i boka får ein og ulik vinkling og forståing for kvar kvar enkelt tek sine meiningar og hanldingar frå. Eg sjølv, som og har ME tek meg stadig i å leite etter fasiten….. noko mange av oss kronikarar ubevist gjer. Leitar etter gode råd, nye fagplanar, behandlingar osv. Men mest av alt kjenner eg meg heime i boka di Vigdis fordi eg har møtt og sett arrogansen, eg har kjent på fortvilinga, makteslausa, einsemda og ikkje minst håpet! Håpet om å finne kjelda til forståing, håpet om stadig livsmeistring og håpet om ein dag å bli frisk. Så er eg stolt og glad for at eg takka nei til HPV vaksinering av dotter mi. Til tross for massivt press og purringar frå helsevesenet.
Takk Vigdis!
Vigdis Lysne
3 years ago
Takk til deg, Marianne, for tilbakemelding!
Det gjer alltid godt når mine ord har berørt eit anna menneske.
Og på samme måte som delt sorg er en mindre sorg, kan også delt erfaring med arrogant og nedlatande haldningar kunne gjere det litt lettare å bere. Så føler ein seg ikkje fullt så åleine og liten i verda.
Randi Olsen
3 years ago
Kjære Vigdis. For en som er forskånet for de lidelser du tar opp i din krimbok: aldri før har jeg lest krim med større interesse, og med større utbytte. Det er en skremmende virkelighet du beskriver, og jeg kan virkelig føle desperasjonen hos dine hovedpersoner ! Boka di er på mange måter stillferdig i all sin dramatikk, selv om meldingene ut er klare og sterke.
I et miljø av helsearbeidere har vi også vaksinepushere, og jeg håper noen av de vil lese Smak av egen medisin. Det bør åpne noen øyne. Lykke til med videre med boka
Vigdis Lysne
3 years ago
Takk for dine anmeldelse! Det er også godt å møte interesse og forståelse også innenfra helsefagene … Og det gleder meg at mennesker som ikke «vet» disse tingene fra egen kropp også kan oppleve dem i boka.
Lillian Festvåg
3 years ago
Kjære Vigdis. Takk for at du har ork og tid til å fortsette kampen for disse aller mest utsatte og neglisjerte pasientene, og takk for det grundige og flotte arbeidet du har gjort med å bringe fram kunnskap om vaksiner, følgesykdommer og ME i «Smak av egen medisin.» Jeg leste boka i et stort jafs når jeg endelig kom i gang. Og ja – jeg innrømmer at det var tungt å få begynt. Jeg kjente på stor motstand mot å gå inn i dette feltet igjen, fordi jeg som forsker og fysioterapeut som har engasjert meg i ME-saken, blir så rasende og avmektig av all løgnaktighet og arroganse i medisinske fagmiljøer og offentligheten generelt, når det gjelder disse pasientene.
Jeg vet også av personlig erfaring at det koster energi , krefter og karriere å stikke hodet fram og tale makta midt i mot. Derfor var det så flott å følge deg i din sakelige og grundige argumentasjon – hvordan du lot alle sider av debatten slippe fram – og knuste de ulogiske og forvridde argumentene til for eksempel «kropp/hjerne-dysfunksjonalistene» som har forvoldt så mye skade. Jeg tok meg også i å dagdrømme om å få oppleve en debatt om skader etter vaksiner som den du lar utspille seg i beste sendetid på dansk tv. Tenk om……
I tillegg vil jeg si at jeg sjelden har opplevd å få så litterært gode beskrivelser av sykdom og død. Etter et langt liv i helsevesenet blir jeg ofte pinlig berørt av forfatteres forsøk på å formidle dette. Men ikke du- beskrivelsen av den døde Sonja i kapittel 1 var helt sann. Akkurat sånn er det. Og selvsagt den syke Alice. Veldig bra.
Denne boka fortjener et stort publikum og jeg skal gjøre mitt beste for å spre den.
Vennlig hilsen
Lillian Festvåg
Vigdis Lysne
3 years ago
Takk for gode ord! Ja, jeg forstår at det krever litt pågangsmot å lese denne boka – det rammer litt for nærme hjemme for en del mennesker. Og det har vært tøft å skrive den – mange dager har jeg ønsket meg langt vekk fra den verden jeg skulle gå inn under huden på for å beskrive.
Jeg har det jo også best med å fokusere på det positive – det jeg kan, i stedet for alt jeg ikke kan… Og i boka er det mange skjebner som er verre enn min, og for å beskrive det realistisk, skulle jeg jo «ta på meg deres mokasiner» og gå i vei i dem.
Men så varmer det desto mer å høre at jeg har lykkes med mitt forsett: å beskrive den verden mange syke mennesker lever i på en realistisk og litterær måte.