Hvad er kranio sakral terapi

I kranio-sakral terapi arbejder vi med at optimere forholdene omkring nervesystemet, og eftersom nervesystemet spiller en vigtig en rolle i forhold til alle kroppens organer og andre systemer, kan behandlingen påvirke rigtig mange problematikker.

Kranio-sakral terapi er meget brugt ved eks. smerter i nakke og skuldre, hovedpine, migræne og koncentrationsvanskeligheder samt lændesmerter. Behandlingen kan desuden bruges til behandling af skader fra fald og ulykker, ligesom det er et godt bidrag ved behandling af stress.

De blide teknikker lader kroppen afspænde i sit eget tempo. Man bruger derfor længere tid fremfor at forsøge at tvinge en forandring frem ved hjælp af kraft og manipulationer.

Den nænsomme tilgang til spændinger og problemer giver gode resultater på tilstande, som kan være vanskelige at finde hjælp til indenfor det traditionelle sundhedsvæsen.

Her kan du læse en artikel på engelsk om kranio sakral terapis virkning ved inflammationer, smerter, mm.


Vigdis Lysne behandler med kranio-sakral terapi

Hvordan virker kranio sakral terapi?

Kranio sakral terapi som behandlingsform udspringer fra osteopati. I kranio sakral terapi arbejder vi bl.a. med kraniets knogler, sådan at de i størst mulig grad får optimal bevægelsesfrihed. Sådan får den kranio sakrale rytme de bedste betingelser. Kranieknoglernes (næsten umærkelige) bevægelse påvirker hjernens lymfe og får den til at flyde i en jævn strøm med 6-12 slag i minuttet. Lymfens cirkulation er nødvendig for, at hjernens mange hormonproducerende kirtler kan kommunikere effektivt med kroppen, og at kroppens tilbagemeldinger modsat kan nå frem til de hormonproducerende kirtler. Rytmen kan ses som en indikation på, hvordan balancen er i og imellem de forskellige kropssystemer.

De 12 hjernenerver forlader kraniet gennem små åbninger. Der er ikke meget rum omkring disse strukturer, hvilket vil sige, at selv små forskydninger eller skævheder kan have ret store konsekvenser over hele kroppen.

I kranio sakral terapi arbejder vi også med at afspænde muskler og bindevæv, så det sympatiske (stress)-system kan slippe for at være på konstant overarbejde.

Teorien om den kraniosakrale rytme er en vigtig del af det faglige grundlag for kranio sakral terapi. Du kan læse mere målingerne af rytmen og om det videnskabelige grundlag her. Behandlingsprincipperne indenfor kranio sakral terapi er udviklet af det amerikanske Upledger Institut. De osteopatiske teknikker, der anvendes, er udviklet af Barral instituttet, som i øvrigt også er amerikansk.


Sten der balancerer oveni hinanden. Balance mindsker stress. Kranio-sakral terapi giver balance

Behandling af stress med kranio sakral terapi

Dét, vi i daglig tale kalder stress, kommer oftest af en overaktivitet i det sympatiske nervesystem – dét, der aktiverer vores kamp/flugt-reaktioner. Modsat fører aktivering af vagusnerven (dvs. det parasympatiske nervesystem) til afspænding – og det bidrager til vækst og reparation under hvile. 

Det er meget vigtigt at have balance mellem disse to systemer, da det ellers kan fører til stress.

Stress, skader, sygdom eller fejlbelastning kan give spændinger i det kranio-sakrale system og kan f.eks. skabe restriktioner der, hvor kroppens nerver løber ud fra rygmarvskanalen. Det kan føre til, at nerverne bliver hypersensitive, hvilket igen kan resultere i, at nervesystemet bliver overaktivt.

I vores moderne samfund med et tempo, der ofte er for højt for mange mennesker, kan det være svært for kroppen at finde tid og rum til at falde til ro, når nervesystemet overaktiveres. Når det er tilfældet, vil spændingerne øges lidt, dag for dag, uge for uge. Det kan f.eks. føre til, at blodtrykket øges, man får problemer med mave-/tarmfunktionerne, eller man har svært ved at falde i søvn om aftenen.

Her kan du læse en artikel om hvordan hjernen og mave-tarm-systemet gensidigt påvirker hinanden i forbindelse med stress.

Pige holder stjerneskud.

Amalie siger


"Jeg er gennem mange år kommet i Vigdis’ akupunktur-klinik, så da jeg erfarede, at hun havde uddannet sig som kraniosakral-terapeut, var glæden stor, da jeg ved, hvad Vigdis står for.

Omsorg, omhyggelighed og professionalitet. Man føler sig altid mødt og forstået, og Vigdis sætter en stor ære i at hjælpe en med lige netop de vanskeligheder, man har.

For mit vedkommende var det voldsom stress og belastning af både krop og nervesystem efter flere traumatiske hændelser indenfor kort tid, hvilket havde resulteret i, at jeg bl.a. havde uforklarlige nervesmerter, koncentrationsvanskeligheder og et overbelastet nervesystem.

Allerede efter den første behandling fik jeg det bedre, end jeg har haft det i månedsvis. Faktisk ser jeg nu lyst på fremtiden og tænker, at jeg måske kan komme tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår igen."


Kvinde går tur i naturen og finder den ro og harmoni som kranio sakral terapi også giver

Kroppen huskerSomato Emotionel Release (SER)

Store traumer vil selvsagt kunne skade kroppen fysisk. I tillæg ser man i en del tilfælde, at der også opstår en følelsesbetinget reaktion i kroppens væv. Det er som om skrækken ”sætter sig i knoglerne”, ikke blot i psyken. Dr. Upledger udviklede metoden SomatoEmotionel Release (oversat: krop-følelse-frigøring) for at påvirke de følelsesmæssigt betingede restriktioner i vævet og for at få disse restriktioner til at slippe.

Nyere forskning viser da også, at traumer og shock giver forandringer i hjernen, der kan ses på scanninger.

SomatoEmotionel Release
, sammen med de andre teknikker indenfor kraniosakral terapi, vil være meget værdifulde ved lidelser som stress, angst, posttraumatisk stresslidelse etc.

Video til højre: Besser van der Kolk er professor i psykiatri og forfatter af flere bøger, deriblandt The body keeps the score - en bog der siges at lave et vandskille i traumeforskningen. Med sin forskning på posttraumatisk stress fra 1970, regnes han som en af verdens førende eksperter på området.


Kranio sakral terapi lindrer kroniske smerter

Vi lever i et samfund, hvor det meste skal gå hurtigt. Mange mennesker oplever derfor, at det er svært at falde så meget til ro, at de virkelig kan mærke deres krop. Og det kan faktisk være rigtigt dårligt for ens helbred.

For hvordan skal man tage hensyn til sig selv eller passe på sig selv, hvis man ikke rigtig ved, hvordan man har det?

Og vi er alle sammen ramt, i større eller mindre grad: det ligger ovenikøbet indbagt i vores hverdagssprog: bid nu tænderne sammen, eller nu må du sænke skuldrene … Men, det sidste er jo lettere sagt end gjort, når nu engang skuldrene har fået deres faste plads oppe ved ørerne …

Men lige her er det, at kraniosakral terapi kan gøre en stor forskel, fordi fokus netop er på at støtte op om din krops evne til at helbrede sig selv, på at bryde de onde cirkler som stress og sygdom tit laver i ens krop og samtidig sætte gang i de gode cirkler, vi alle har brug for.

Målet for behandlingen er selvsagt at man skal få det bedre, men under selve behandlingen er det vigtigt at man lader nysgerrigheden råde, uden at forsøge at censurere eller undertrykke de oplevelser, der udspiller sig.

Man kan selv bidrage til at få mest muligt ud af behandlingen, hvis man lige så stille forsøger at lytte mere indad:

  • hvordan hviler min krop på briksen?
  • er der dele af min krop, der ikke har lige så meget kontakt med underlaget?
  • er der dele af min krop, der føles anderledes end resten?
  • er der dele af min krop, jeg har mindre kontakt til?
  • hvordan mærkes Vigdis' hænder på min krop? Er der noget, der forandrer sig, når hun flytter sine hænder – eller når de har ligget på et sted i lang tid?

Forsøg at lægge mærke til - ikke at forandre eller vurdere. Hvis du f.eks. føler dig spændt i højre side af nakken, så er det sådan, det er lige nu. Der er som sådan ikke noget galt i at være spændt i nakken, heller ikke selv om det er lidt ubehageligt.

Tit vil der efterhånden vise sig billeder, minder, følelser i tilknytning til oplevelserne i kroppen. Det kan så være et udgangspunkt for dialog, udforskning - og udvikling.

Erfaren kranio sakral terapeut

Man tænker måske ikke ofte over det, men emotioner – følelser – er ikke primært tanker, der opstår i hovedet. Nej, følelser opleves i kroppen. Vi har alle sammen erfaret at vores bryst bobler over af glæde, og mange af os har kendt smerten ved et ”knust hjerte”, som en trykken bag brystbenet. Hvis vi har fået dårlige nyheder, føles benene tunge. Men er vi glade, er vi straks mere let-på-tå.

Mange oplevelser kan lagres i kroppens væv. Det kan være traumer eller andre voldsomme oplevelser, som fx bilulykker eller overfald, der sætter spor i krop og sind. Men det kan også være mere dagligdags ting. Oplevelser, som måske er almindelige nok, men som har sat spor, fordi din historie har gjort dig mere sårbar på nogle helt særlige områder. Vi har jo alle sammen ”knapper, der kan trykkes på” – ting, der måske gør os urimeligt kede af det eller får os til at fare op i vrede uden nogen helt åbenbar grund.

Vi har vel også alle sammen oplevet, at reaktioner på oplevelser ikke altid står helt i overensstemmelse med det, der udløste dem. Det kan gøre livet lettere i mange sammenhænge, hvis man bliver lidt klogere på, hvor nogle af de reaktioner, du har på ting, der sker i dagligdagen, kommer fra.


Traumer

Traumer handler heller ikke primært om tanker, men om at ens krop sidder fast i fornemmelser, der opleves som uhåndterbare og uudholdelige. Dertil kommer, at ved store traumer kobles hjernens sprogcenter fra. Det gør, at man i en del tilfælde kan blive ved med at snakke - og snakke - om de ting, man har oplevet, uden at man får det væsentligt bedre.

Hvis det er tilfældet, har man brug for at tage sin krop tilbage. Man har behov for at få kontakt med deoplevelser, man har, og mange vil have nytte af at få hjælp til at forholde sig anderledes til deres historie.

Kraniosakral terapi er ret kraftfuldt, når den - på sit bedste - kan hjælpe en med at gå ind i gamle fortællinger og få kikket på de ting, der kan lave besvær i hverdagen.

Dialog

I behandlingssituationen er mit første spørgsmål tit: hvad lægger du mærke til? Det er det for at fokus skal kunne sættes på lige det, den, der ligger på briksen, kan mærke. Der er uendeligt mange indfaldsvinkler til denne proces - der er intet facit og ingen forkerte svar.

Mange kan til at begynde med slet ikke mærke noget specielt overhovedet. Det er også helt OK. Nogle gange kræver det lidt øvelse at få fat på de her ting, og den måde, det er beskrevet i listen højere oppe på siden, fungerer som regel godt som indfaldsvinkel.

Men du vil få mere og mere ud af behandlingen, jo mere aktiv du er i stand til at være. Jo mere du mærker efter og lægger mærke til. For det er her forandringen til et bedre liv begynder. Behandlerens job er at støtte op om den proces, du og din krop behøver, og jo mere bevidsthed du har om din proces, jo mere kan den skyde fart.

Hvordan foregår behandlingen?

Man ligger påklædt på briksen, mens behandleren arbejder med at løsne kroppens bindevæv og muskler, samt fjerne spændinger i forbindelse med det kraniosakrale system/nervesystemet.

Behandlerens bilde berøring og tilstedeværelse frembringer små, næsten umærkelige, reaktioner i patientens muskler og fascier. Disse reagerer behandleren på, og på den måde folder behandlingen sig ud i et stille samarbejde, der patientens krop er det der styrer og viser vej.

Påvirkningen er mild, men virkningsfuld, idet man bruger lang tid, frem for at bruge kraft. Mange oplever at få minder og følelser aktiveret mens de ligger på briksen, og det er ofte en væsentlig del af processen.


Hvor mange behandlinger skal jeg regne med?

I et almindeligt forløb starter vi op med 3 behandlinger - en om ugen, og så evaluerer vi løbende. Typisk skal man regne med to til fire behandlinger for et akut opstået problem. Når problemet har stået på i længere tid, behøves flere behandlinger.

Mange mennesker bruger KST en gang i mellem som en måde at holde kroppen afspændt og nogenlunde fri for opmagasineret stress. Nogle vælger at komme en gang om måneden, andre hver anden måned. Det kommer helt an på den enkeltes individuelle behov.

Kranio sakral behandling giver ikke mange bivirkninger, men her du kan læse mere om de få, der er. 

Videnskabelig belægfor nyskabende behandling

Opsummering af studie der viser god effekt af kraniosakral terapi ved kroniske smerter: “This meta-analysis suggests significant and robust effects of CST on pain and function, which are not exclusively explainable by placebo responses or effects due to non-specific treatment mechanisms.”

Læge Chris Centeno, MD, specialist i regenerativ medisin (arbejder i det nye feltet Interventional Orthopedics), opsummer på den her måde resultatet af et studie af kraniosakral terapis virkning på nakkesmerter:
"Kraniosakral terapi bedret nakkesmerter mere end placebo-behandling gjorde."


Upledger Institute blev grundlagt efter mange års kliniks forskning på Kraniosacral behandling. I 2001 omtalte Time Magazine Dr. Upledger som en af de mest nyskabende behandlere i det nye årtusinde.



Vigdis Lysne er certifiseret kraniosakra-lterapeut fra Upledger Institute.

Nederst på siden finder du en række forskningsartikler der går i dybden på hvordan kraniosakral terapi virker.

Vase med vand og rød papirbåd

Det Kranio sakrale system

  • Knoglerne i kraniet (derfor første del af navnet: "kranio"), rygsøjlen og korsbenet (sakrum - som danner den anden del i navnet.)
  • Membranerne, blandt andet dura mater, der ligger mellem hjernen og kraniets knogler.
  • Hjernevæsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen og rygmarven.


Den CranioSacrale rytme og dens cyklus 6 -12 pulseringer pr. minut, blev opdaget af Dr. Upledger. Bevægelsen i kraniet kommer som følge af henholdvis produktionen (udslip) og genoptagelse af cerebrospinalvæsken. Bevægelsen kan sammenlignes med den bevægelse vejrtrækningen laver i kroppen, blot at den er mindre markant (men ikke mindre vigtig...). Man kan måle den CranioSacrale rytmen med avancerede instrumenter, men det gøres kun i laboratorium. I klinisk praksis er det terapeutens hænder der mærker rytmen.

Moderne forskning bygger op under Dr. Upledgers teori om at bevægelsen i ceresbrospinalvæsten (hjernevæsken) er med til at udrense/udskille toxiner (giftstoffer) fra hjenen, og at den her puslering derfor er af vital vigtighed.

Dr. Upledger udviklede kraniosakral terapi da han opdagede at det ofte var nødvendigt at arbehde med muskler og bindevæv omkring det kraniosakrale system (og ikke kun med knoglerne, som man typisk arbejder med indenfor osteropati og kiropraktik).

Udvalgt forskning på Kraniosakral terapi

Direct Measurement of the Rhythmic Motions of the Human Head Identifies a Third Rhythm

Conclusion

The present study demonstrates the existence, and normative range of a third physical rhythm detected on the human head. Having developed an objective approach to studying this third rhythm might form the future basis for clinical and physiological studies of craniosacral function and dysfunction.


Metastudie Kraniosakral terapi

Conclusion
This meta-analysis suggests significant and robust effects of CST on pain and function, which are not exclusively explainable by placebo responses or effects due to non-specific treatment mechanisms. More RCTs strictly following CONSORT are needed to further corroborate the efficacy, comparative effectiveness, and safety of CST in patients with chronic pain conditions.



Studie der kortlægger kraniets bevægelser med MR

Conclusion 
The possible shortcomings notwithstanding, the data presented in the present study suggest that calvarial structures have motion characteristics that can be identified by MRI technology. It may be just a matter of time until increased resolution of MRI technology and image analysis provide the ability to examine more detailed areas of specific cranial bone motion and provide a reliable means for cranial bone motion research.



Studie der undersøger hjernevæskens bevægelse ved søvn

Abstract
Sleep is essential for both cognition and maintenance of healthy brain function. Slow waves in neural activity contribute to memory consolidation, whereas cerebrospinal fluid (CSF) clears metabolic waste products from the brain. Whether these two processes are related is not known. We used accelerated neuroimaging to measure physiological and neural dynamics in the human brain. We discovered a coherent pattern of oscillating electrophysiological, hemodynamic, and CSF dynamics that appears during non–rapid eye movement sleep. Neural slow waves are followed by hemodynamic oscillations, which in turn are coupled to CSF flow. These results demonstrate that the sleeping brain exhibits waves of CSF flow on a macroscopic scale, and these CSF dynamics are interlinked with neural and hemodynamic rhythms.

En relativt letlæst oversigt

Studiet, publiceret i Science.



Studie om hvordan vejrtrækning påvirker rensningen af hjernen

"Lymfesystemet spiller en viktig rolle når kroppen skal kvitte seg med avfallsstoffer, som døde celler, vann eller nedbrytningsstoffer fra stoffskiftet. Også i hjernen dannes det avfallsstoffer som skadelige proteiner og overskuddsvann – men her finner vi ingen lymfeårer.
I stedet ser spinalvæsken ut til å fylle rollen som vaskemaskin. Hjerterytmen er en av faktorene som påvirker hvor godt denne væsken flyter gjennom hjernen.

The study, in english.

Studiet, på norsk.

Studiet, på nrk.no.

Studie der viser god effekt af kraniosakral terapi ved kroniske smerter

Opsummering: “This meta-analysis suggests significant and robust effects of CST on pain and function, which are not exclusively explainable by placebo responses or effects due to non-specific treatment mechanisms.”




How unprocessed trauma is stored in the body

"The three parts of the brain responsible for processing stress can change when people suffer from PTSD:

  • The hippocampus shrinks — this is the centre for emotion and memory.
  • The amygdala function increases — the centre for creativity and rumination
  • The prefrontal/ anterior cingulate function decreases — the centre for more complex functions like planning and self-development

Like a virus in our encoding system, unprocessed traumatic memories can become sticking points that cause our mental and physical processes to malfunction."



Gennemgang af studie vedrørende Kraniosakral terapis effekt ved nakkesmerter

"The results? CST improved neck pain more than the sham treatment. In addition, physical function was also improved for the CST group. In essence, CST seemed to work well to help neck pain in this small, randomized, controlled placebo trial." 

En relativt letlæst oversigt.

Studiet, original artikkel. 


Læge Chris Centeno, MD, specialist i regenerativ medisin (arbejder i det nye feltet Interventional Orthopedics), opsummer på den her måde resultatet af et studie af kraniosakral terapis virkning på nakkesmerter:

"Kraniosakral terapi bedret nakkesmerter mere end placebo-behandling gjorde."



Studie der undersøger kraniosakral terapis effekt ved spædbørn kolik

Conclusion
Craniosacral therapy appears to be effective and safe for infantile colic by reducing the number of crying hours, the colic severity and increasing the total hours of sleep.



Interviev med Thomas Rasmussen

Her er et kort interview med Thomas Rasmussen, min første lærer i Kraniosakral terapi.




Upledger omtalt i Time magazine

Upledger Institute blev grundlagt efter mange års kliniks forskning på Kraniosacral behandling. I 2001 omtalte Time Magazine Dr. Upledger som en af de mest nyskabende behandlere i det nye årtusinde.



Vigdis Lysne er certifiseret kraniosakra-lterapeut fra Upledger Institute.