Kritik af den danske behandling af ME-patienter
I den her artiklen får den danske behandlingen af ME kritik. I mange år har det store PACE-studie fra Queen Marys hospital i London været det forskningsmæssige hovedargument for at gradueret træning og kognitiv behandling er virksomt ved ME. Studiet er nu er refortolket, og konklusionen er at studiet er så fuldt af fejl og forskningsmæssige vridninger at det ikke kan bruges til at vise noget som helst.
Det lægerne ikke kan diagnosticere – endnu – det er ukendt mark. Men det er ikke automatisk psykiatri.
Forsvarer for det Funktionelle hold her i Danmark er Andreas Schröder fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser. Han mener at PACE-studiet stadig er godt nok og vil gerne blive ved med at behandle ME-patienter med gradueret træning. Han spørger også, retorisk, til, om mon hvem de er, disse menneskene der kritiserer PACE-studiet … Er de ME-eksperter, alle sammen?
Svaret er vel, at Ja, det er rigtig mange som kritiserer PACE-studiet som er ME-eksperter
Men hvad med Schröder selv – er han ME-ekspert?
Det kan han vel rent faktisk ikke være, siden de på klinik for Funktionelle lidelser slet ikke anerkender ME som en egen diagnose, men smider dem i samme sæk som bækkenløsning, fibromyalgi, IBS og mange flere? Så skal vi vel – ifølge hans egen logik – ikke lægge vægt på hans råd. Han er jo kun ekspert på funktionelle lidelser, og ME er ingen uspecifik tilstand der man ikke kan finde en medicinsk forklaring på symptomerne.
Diagnosticering af ME
Der findes flere diagnostiske systemer for at diagnosticere ME, og der kommer hele tiden ny forskning på fænomenet ME, og man har f.eks. fundet følgende hos ME-patienter:
- ændringer i immunapparatet
- inflammation i centralnervesystemet
- fejl i cellernes energiproduktion og i glukoseoptaget i skeletmuskulaturen
Men det der i størst grad skiller ME fra andre sygdomme er det der kaldes PEM – Post Exertional Malaise. Det vil sige at man får en unormal, påfaldende udmattelse efter anstrengelse.
ME er altså ikke en uspecifik lidelse, selv om man ikke påviser de her ting hos hver enkelt ME-patient – det her er foreløbige laboratoriefund i forbindelse med forskning. Men man kan alligevel diagnosticere ME – på samme måde som man diagnosticerer migræne.
Diagnosen migræne stilles ud fra sygehistorie. Patienten beskriver sin hovedpine: hyppighed, en- eller to-sidighed, forekomst af aura-syn etc. Og lægen skriver: ”migræne” i journalen.
Forskellen fra samtalen med ME-patienten er enkel: når lægen taler med en potentiel migrænepatient, så tror han på det patienten siger. Når lægen snakker med en ME-patient, så tolker han alle mulige ting fra slidsene ovenfor ind i samtalen, og konkluderer med at patienten nok ”mistolker og forstærker symptomer og normale kropslige sanseindtryk”.
Spørgsmålet er: hvorfor tror ikke lægen på patienten når det er tale om symptomer på ME? Er det fordi han har været på kursus, og har fået ordet ”Funktionel” ind i sit vokabular?
I en samtale med en almenlæge, kom vi ind på en ung dreng jeg kender, der har udtalt træthed og smerteproblematik. Lægen siger: men nu er vi jo over i det funktionelle …
Hvad? Nej?! Det er vi da ikke! Vi er over i det område der vi ikke helt ved hvad der laver problemerne. Der er det vi er!
Hvad betyder i øvrigt den sætning: vi er over i det funktionelle??
I dagligtale forstår jeg ordet funktionel som at have med funktion at gøre. Bilens funktion er ikke i orden – den går ikke. Sådant noget.
Ordbogen giver os den her definition: “MEDICIN som ikke har årsag i påviselige organskader, men må tilskrives psykiske årsager om lidelse.”
Og med det er vi vel og vakkert tilbage i psykiatrien.
Men det er altså ikke sværere, end at man kan bruge de diagnostiske værktøj der foreligger. Man skal blot huske på at bruge helt almindelig diagnostiske hjælpemidler, i stedet for at tosse alt man ikke med en gang ved hvad er, ned i sækken til det ”funktionelle.”
I Danmark bruges knapt diagnosen ME
En anden almenlæge jeg kender, siger, at hun kun kender EN ME-patient. Mig. Hun siger hun har nogle patienter i sin praksis som hun undrer sig på om måske kan have ME, men hun ved simpelthen ikke hvor hun skulle sende dem for at få det klarlagt.
Nej, nemlig. For her i Danmark giver man ikke folk diagnosen ME. Man siger at de har en Funktionel lidelse og så får man den samme behandling som alle andre som har et symptombillede man har valgt at se bort fra – man får antidepressives og kognitiv behandling! Ingen behandling for fysiske symptomer – tvært i mod mistænkeliggøres man hvis man har mere end nogle få symptomer, og hvis de skifter …!
Med fare for at gentage mig selv til det kedsommelige: DET HER GIVER INGEN MENING!!
