Kirurgi og placebo
Det danske Information har 5 september
en artikkel om overtro og vrangforestillinger der de refererer den
amerikanske journalisten Joseph T. Hallinan. Han har vunnet
pulitzerprisen og er forfatter av boken ”Kidding Ourselves: The Hidden Power of Self-Deception”.
Her skriver han om et forsøk med kirurgi og placebo, og jeg siterer Informationen:
Hallinan ”nævner også adskillige forsøg med placebo, herunder et
kirurgisk forsøg, hvor 180 amerikanske krigsveteraner med slidgigtgener i
knæene blev delt op i to grupper: Den ene gruppe fik en reel
knæoperation, mens den anden gruppe kun fik et overfladisk snit i huden,
et såkaldt ‘souvenir-ar’. Alligevel var der op til to år efter
operationen ingen signifikant forskel på de to gruppers
helbredsoplevelser: Den falske operation havde virket lige så godt som
den reelle.”
Og Hallinan konkluderer med at på tross av at operasjonen var falsk,
var virkning reell. Og nøkkelordet er opplevelsen av kontroll.
Hva virket – pacebo eller kirurgien?
Vanligvis er det slik at hvis det ikke er noen «signifikant
forskjell» når en behandling testes mot placebo, er dette god nok grunn
til å avvise behandlingen. Dette er måten man sannsynliggjør om noe
virker eller ikke.
Men i dette tilfelle synes det som at at man har snudd opp ned på de
vitenskapelige prinsipper som ellers gjelder i medisinsk forskning: Man
går ut fra at den «ekte» kirurgien faktisk virket, og når juksekirurgien
gir samme resultater, er dette et slags bevis på hvor sterk
innbildningskraften er.
Så hva er det man i virkeligheten har testet i dette forsøket? Om
kirurgi faktisk ikke virker ved denne type kneskader? Dette ville nok
vært konklusjonen ved alminnelige medisinske forsøk. Eller er det slik
at man har testet hvor virksom placeboeffekten er?
Kan man vilkårlig endre synsvinkel slik at man til enhver tid kan lese ut av et forsøk nøyaktig det man ønsker?