”LIVSFARLIG BEHANDLINGSFORM”?
30. september 2017 bragte TV2-nyhederne et indslag med titlen ”Myndigheder advarer mod livsfarlig behandlingsform – én person er død”.
Det drejer sig om fire patienter, som har fået punkteret deres lunger af nålebehandling. Fire, hvoraf én døde. Hændelserne blev behørigt
omtalt og kommenteret i de fleste danske medier. Behandlerne var
henholdsvis en alternativ terapeut og en massør (uddannelse og
akupunkturfaglig kompetence ukendt), og to fysioterapeuter
(akupunkturkompetence ukendt). Eftersom akupunktur med udgangspunkt i
disse skader udpeges som en ”livsfarlig behandlingsform”, foreslår læger
og myndighedspersoner nu lovgivning om, at såfremt, der skal sættes
nåle i brystregionen, skal dette ske under supervision af en læge. En
sådan lov vil sandsynligvis betyde, at det er slut med
akupunkturbehandling i Danmark.
Livsfarlig behandlingsform: 0,0002 promille skader
Praktiserende Akupunktører,
en af to organisationer i Danmark der organiserer akupunktører, som
tilfredsstiller visse minimumskrav til uddannelse, skriver i et
høringsnotat, at i løbet af de sidste ti år har organisationens
medlemmer – her snakker vi om formelt akupunkturuddannede behandlere –
gennemført 5.000.000 – 5 millioner – nålebehandlinger i brystregionen,
med ét eneste tilfælde af punkteret lunge. Dette ene tilfælde er
naturligvis alvorligt, men det repræsenterer faktisk ikke mere end 0,0002 promille alvorlige skader. Og ingen dødsfald.
Livsfarlig behandlingsform?
Skadestatistikken synes tværtimod at tyde
på, at nålebehandling udført af kompetente behandlere er en af de
tryggeste behandlingsformer der findes.
Skadeprocent ved medicinsk behandling
Til sammenligning viser tal fra USA,
at 25 procent af alle patienter indlagt på sygehus – altså hver fjerde
patient – blev skadet af behandlingen, og af disse døde 2,5 procent. Medicinsk behandling rangerer som dødsårsag nummer tre efter hjertesygdom og kræft i USA. En artikel i Social Science and Medicine
(2008) refererer til undersøgelser fra fem tilfælde af lægestrejke i
forskellige lande i tidsrummet 1976 og 2003. Man skulle måske forvente,
at fravær af læger ville føre til en stigning i antal dødsfald blandt
patienterne. Overraskende nok viste ingen af studierne dette; tværtimod faldt dødsraterne relativt dramatisk under lægestrejkerne.
Kan vi dermed konkludere, at al medicinsk behandling er livsfarlig?
Kroniske smerter
En ud af fem danskere over 18 år har kroniske smerter. ”Kronisk” betyder her smerter, som har varet ved i mere end tre måneder. Denne patientgruppe er storforbrugere af fysioterapi, kiropraktik, massage – og akupunktur, både klassisk kinesisk og moderne triggerpunktbehandling. Og så er der NSAID, naturligvis. Anslået bruger en million danskere sådanne smertestillende medikamenter. Faktum er, at akupunktur og triggerpunktbehandling er vigtige alternativer til denne medicin.
NSAID og Vioxx-skandalen
NSAID (nonsteroidal anti-inflammatory drugs) er en gruppe
medikamenter, i Danmark populært kaldet ”gigtmedicin”, som skal reducere
smerter og inflammationstilstande i kroppen. Lægemidlet Vioxx var næste generation af denne medikamentgruppe, forsket frem af lægemiddelfirmaet Merck, og det skulle både være mere effektivt og give færre bivirkninger end de ”gamle” medikamenter. Vioxx
blev godkendt og kom på markedet i 1999. Det viste sig imidlertid, at
medikamentet havde en meget alvorlig bivirkning: pludselig hjertedød.
Bivirkningerne var kendt internt i Merck allerede før
medikamentet blev lanceret, men firmaet gjorde store anstrengelser for
at hindre at publikum skulle få kendskab til farerne, noget som er gået
ind i historien som Vioxx-skandalen. Merck
blev senere dømt til at betale 4,85 milliarder dollar i erstatning,
efter at 38.000 amerikanere var døde efter brug af det nye
smertestillende lægemiddel. Dødstallet på verdensplan er ukendt.
Vioxx, det livsfarlige smertestillende medikament, blev trukket tilbage fra markedet i 2004.
Men Vioxx-affæren førte til, at man blev opmærksom på, at også andet medicin indenfor NSAID-gruppen, medikamenter som tilsyneladende var relativt harmløse, og som allerede havde været i brug i årevis, havde nogen af de samme farlige bivirkninger som Vioxx. I tillæg til mavesår viste undersøgelser, at der blandt brugerne var en klar overdødelighed som følge af blodpropper og hjerneblødninger.
NSAID: 1 million brugere og 200 døde
Af de ca. en million danskere, som bruger NSAID, dør der,
ifølge Gigtforeningens beregninger, 200 personer årligt som følge af
bivirkninger. 200 dødsfald pr. år kunne måske kvalificere til udtrykket
”livsfarlig behandling”, men interessant nok er disse reelt livsfarlige
medikamenter aldrig et tema i TV2-nyhederne. Der er ingen overskrifter i
medierne om, at ”Myndigheder advarer mod livsfarlig behandlingsform –
200 personer er døde”. En gang imellem kommer der ganske vist en
artikel, hvor en professor fortæller, at ibuprofen kan være farlig – men
det understreges gerne, at dette er ved langvarig brug. I stedet for
advarsler, virker det som om at sundhedsmyndighederne er ude efter at
berolige publikum med, at ”nej da, NSAID er ganske ufarligt, bare man
bruger det med en vis forsigtighed”.
De fleste danskere ”ved”, at akupunktur er ”livsfarlig”, de færreste
har hørt om, at der kan være risiko forbundet med brug af de almindelige
smertestillende midler, som vi alle frit kan købe i supermarkedet.
Konklusionen er altså:
- Én punkteret lunge (men ingen dødsfald) pr. 5 millioner brugere: Livsfarlig behandlingsform.
- 200 døde pr. én million brugere: Ingen grund til advarsel.
Akupunktur og ”akupunktur”
Hvis du bestiller en dygtig, velrenommeret VVS’er til at installere elektricitet i dit hus, er det måske ikke overraskende, hvis dit hus skulle brænde ned pga. kortslutning. Kan vi så forvente, at TV2 vil producere indslaget ”Elektricitet – myndigheder advarer mod livsfarlig energiform”? Næppe. For alle ved, at elektriske installationer skal
håndteres af fagfolk, og at elektrikere er en faggruppe, som udøver et fag, der kræver uddannelse og autorisation.
Akupunktur er faktisk et fag, og som alle andre fag forudsætter det
formel uddannelse og kundskab. Om man er kiropraktor, massør,
fysioterapeut, sygeplejerske, tandlæge eller læge, så betyder det ikke,
at man dermed er ”akupunktør” efter at have gået på et weekendkursus
eller to, eller set på billeder af meridianer i en bog. I Sundhedspolitisk Tidsskrift kan man læse at ”Mindst
14 danskere har fået punkteret lungerne ved akupunktur hos autoriserede
behandlere i perioden 2005-2017. Det er primært sket hos
fysioterapeuter og læger”.
Autoriserede behandlere? Der findes ingen autorisation for
akupunktur. Det er imidlertid tankevækkende, at ud af disse
fysioterapeuter og læger, som havde punkteret lunger, var der seks læger; et faktum, som stiller lovforslaget om at ”brug af nåle i brystregionen skal ske under lægeopsyn” i et underligt lys.
Den autoriserede VVS’er havde ikke uddannelse og kompetence til at
installere elektricitet. Huset brændte. Disse ”autoriserede behandlere”
havde autorisation som læger og fysioterapeuter, og de punkterede
lunger. Havde nogen af dem akupunkturuddannelse? Akupunktur-kompetencen manglede åbenbart.
Liselott Blix i Dansk Folkeparti siger til Jyllandsposten at ”Det
bør være slut med, at alle og enhver kan tage nogle weekendkurser i
akupunktur og derefter gå i gang med at stikke nåle i folks brystkasse.
Der er brug for at indføre en autorisationsordning, som indbefatter en
autoriseret uddannelse i akupunktur”. Og hun siger videre: ”Vi
skal skærpe kravene, og vi bliver nødt til at lave en autoriseret
uddannelse og sikre, at folk kan noget særligt, før de må kalde sig
akupunktør. Det bør kræve en autorisation, når man skal stikke hul på
huden på folk.”
Enig!
Akupunktur er ganske ufarlig i hænderne på uddannede, kompetente
fagfolk, som har respekt for deres fag og for fagets potentielle farer.
Hvis man ikke har uddannelse, er man heller ikke akupunktør, og det man
udøver er ikke akupunktur. Mange fysioterapeuter, kiropraktorer og
massører siger, at de ”sætter nåle i”. Det er vel det, de gør. De sætter
nåle i. Akupunkturbehandling er det ikke.