Når slet lægehåndværk- fører til diagnosen “Funktionel lidelse”
Publiceret på Vigdisvivenda 30/04/2017
Dette blogindlægget ble skrevet efter at have gennemgået et åbent web-kursus om funktionelle lidelser på lægeforeningens websiden. Senere skulle man ha et indlog for at se kursuset, indtil det blev taget helt ned.
Det er meget forståelig at man har fjernet kursuset, når man ser på den faglige standarden ...
Bilderne nedenfor er taget som screenshots af web-kursuset - og er således lægeforeningens eget materiale for undervisning i det her felt.
Vi møder ”patienten” Søren- der beskrives på den her måde:
Søren har ondt i maven, og den rumler. Han har også nogle smerter her og der, og palpitationer (hjertebanken). Han er blevet undersøgt med gastro- og colonoskopi. Vi forstår at han dermed regnes som fuldt udredet for sine maveplager.
Her følger et lille, men representativt, udvalg af bilder fra lægens fremlæggelse.
I underpunktet ”Filtermodel”får vi det her at vide
Læg mærke til at der ikke er gjort en eneste undersøgelse i forhold til tarmflora eller tarmhelse. Gastro- og colonoskpoi giver kun svar på om der er strukturelle forandringer, og siger ingenting om bakterierne man har i tarmen.
Mad nævnes heller ikke med et ord, selv om det vel er ret velkendt at maden virker ind på tarmen, og følgelig kan give problemer med den …
Lægen tjekker heller ikke om Søren har været i varme land, om han har haft madforgiftning, så hans mavesmerter måske kan komme fra en parasitinfektion .. Også det er ret basic …
Læg også mærke til at der i undervisningsoplægget ikke nævnes med et ord hvordan man har kommet frem til den her informationen: at smerter fra maven angivelig kommer fra en fejlslutning i hjernen …
Så det jeg gerne vil vide er:
hvordan har den forskningen foregått som har kunnet slå fast at mavesmerter ikke stammer fra tarmen, men fra “indre opfattelse i hjernen”?
Hvordan har man målt det her? Hvor setter man elektrodene, for at måle at de smerter jeg har fra min mave/tarm der har en tarmflora der er helt hinsides det normale (se nedenfor) – at de smerter som følger med voldsom, blodig diarre ikke er fra tarmen – men fra mit hoved?
Og hvordan kan de VIDE at Sørens mavesmerter ikke kan have med hans tarm/tarmflora at gøre, efter som de intet har gjort for at undersøge den?
Kort opsummeret er svaret: det er kun en påstand. Det er har intet forskningsmæssig belæg at påstå det her. Og. hvad mere er: det giver ingen mening!
Tarmens viktige rolle
Her er nogle få links til information om tarmens vigtige rolle i forhold til sygdom:
Lægen i undervisningsvideoen nævner ikke noget af det her med et ord (eller en tanke) – der hoppes direkte til den konklusion at problemet sidder mellem Sørens ører …
En farlig forenkling
La mig igen bruge min egen historie som illustration på hvorfor teorien om de funktionelle lidelser er farlig for patienterne: Hvorfor det er blevet et stort problem at forskningsdiagnosenFunktionelle lidelser breder om sig blandt danske læger.
I 1983 fik jeg mononucleose (Kyssesyge) og jeg blev aldrig rask igen.
I 1991 fik jeg to antibiotikakure på kort tid, og fik det der heder en antibiotikainduceret colit. Der fosset blod ud bag i flere dage, og jeg blev indlagt på sygehus. Colonoskopi viste intet galt, og jeg blev udskrevet hjem uden noget som helst hjælp – med det man kan formode var en ”blankskuret” tarm. Det skal tarmen imidlertid ikke være – den skal have et vrimlende liv af gode bakterier der kan holde ”the bad guys” i skak.
I 2004 fik jeg endelig diagnosen ME; og kunne begynde at følge råd der var fornuftige for mig. 7 år efterfølgende var jeg rask nok til at opsøge privat behandling, der det blev gjort tester af tarmen.
Lægen opsummerede resultatet sådan:
”der er knapt mulig at finde spor af de gode tarmbakterier hos dig”.
Vi undrede os begge over, at jeg i det hele taget kunne stå oprejst.
Jeg fik behandling for mine tarmproblemer, og blev langsomt en del bedre.
De sidste par år har jeg gentaget succesen– har været i Tyskland og igen fået tjekket tarmen. Der følger de med i timen, og den tyske læge fortalte mig at man har kortlagt tarmens indhold og fundet bakterier man i dag ved er vigtige, som man for få år siden ikke kendte til.
Pointet her er: man fandt ikke noget galt med min tarm ved en colonoskopi, selv om det fysisk fosset ud blod bagi.
Ifølge den ”funktionelle” logik fosset det følgelig ikke blod ud fordi det var noget galt med min tarm:
Mavesår …
Og hvad hvis teorien om de funktionelle lidelser havde kommet på moden inden man fandt ud at mavesår forårsages af bakterier? Så ville konsultationen med lægen ha forløbet som den med Søren.
Patienten ville ha gået hjem med sine skærende smerter i maven, og havde fået pedagogiske råd – med tegninger til – om at forsøge at ”være mere i sin komfort- og udviklingszone” …
Er der nogen, der tror det ville hjulpet mod en bakterieinfektion i maven? Nej?
Men mod en tarmflora helt ude at køre, det tænker man at det skal hjælpe mod ..?
Seriøst ..?
Tænk, om alle de læger i Danmark der bruger sin arbejdstid til at sprede og bruge teorien om de funktionelle lidelser, i stedet havde brugt den til at forsøge at finde ud hvad der faktisk fejlede patienterne.
Tænk om lægeforeningen opfordret sine medlemmer til at undersøge patienterne ordentlig, i stedet for at lære dem op til at tro at den utrolig slette “udredning”/”diagnostisering” som Søren føres gennem, er godt lægeligt håndværk.
Så måske vi alle sammen heller skulle rejse over grænsen til Tyskland for at finde en læge der er i stand til at fange det temmelig åbenbare pointe at smerter i maven mest sandsynlig stammer – fra maven. Ikke fra hovedet.
Det er jo også ret logisk, straks man tænker over det.
Ikke?
(I parentes bemerket – helt på tampen:”Søren” er en meget lidt overbevisende “patient”. Han lyder snøvlende og uklar, og ved helt åbenbart ikke hvad det vil sige at leve med kronisk sygdom et helt liv. Det kommer antagelig af at han er skuespiller – han er slet ikke syg. Og at han gør en ringe indsats i at fortolke sin rolle.)
Kommentar
H. A. Ravn
3 years ago
Kære Vigdis
Først og fremmest: godt gået, at du på trods af din ME, orker at være så aktiv. Dernæst; jeg har tidligere set instruktionsvideoen om FL, og jeg synes den er både latterlig og tendentiøs. Det fremstilles jo også som om det er en lettelse for patienten at få at “diagnosen” FL…hmm! som om vi er små børn, der bare gerne vil have den voksne til at fortælle os at det nok skal gå alt sammen, og så kan vi sove roligt i nat, når vi nu ved at vi ikke FEJLER noget.
Jeg selv er jurist, og brystkræftpatient med senfølger: træthed (fatigue), “kemo-hjerne”, smerter i muskler, sener og led, muskelsvaghed, føleforstyrrelser i fødderne, knogleskørhed. Jeg havde en læge, der mente at det nok var FL, uagtet at man ved, at nærmest alle kræftbehandlede oplever senfølger i varierende omfang. Man ved bare ikke endnu så meget om, hvilke dele af behandlingen, der giver hvilke senfølger, og heller ikke hvorfor nogle bliver ramt, og andre ikke.
Risikoen for mit liv er jo til at tage at føle på; hvis jeg har en læge, der vil kyle mig ned i denne skraldespand, er der overhængende risiko for at han heller ikke ville følge op på symptomer på tilbagefald af min kræftsygdom, hvilket kan opstå andre steder i kroppen.
Jeg har dykket ned i baggrunden for at FL er blevet godkendt, og efter bedste overbevisning er det her DJØF’isering i sin værste form (altså Ø’erne i DJØF, økonomerne), for den løftestang, Forskningsklinikken bruger i sit reklamearbejde mod politikerne på alle niveauer, er den økonomiske tankegang; Forskningsklinikken lover at det er muligt at øge arbejdsudbuddet med 250.000-300.000 personer, for de sygemeldte kan jo hjælpes af samtaleterapi, gradueret fysisk genoptræning og evt. psykofarmaka. Det er her økonomer og politikere får hjertebanken og tårer i øjnene af glæde – arbejdsudbuddet øges.
Vi har desværre en Sundhedsstyrelse vi ikke længere kan være bekendt, fordi de støtter, at alle tænkelige sygdomme og diffuse tilstande skal rubriceres som FL – min tillid til Sundhedsstyrelsen er ikke-eksisterende, og jeg kan på ingen måde begribe, at lægelig diagnosticering sker med baggrund i en økonomisk overvejelse, det er fuldkommen uforståeligt!
Jeg forventer at de besparelser der kan opnås på kort sigt i sundhedsvæsnet ved denne tilgang til store grupper af patienter, på længere sigt vil have enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser.
Det er forkasteligt, at syge mennesker også skal kæmpe med denne idioti, vi har så rigeligt på vores tallerken i forvejen!
Vigdis Lysne
3 years ago
Jeg er enig med dig – det er ingen lettelse at få vide at man intet fejler. Man går jo ikke til læge. fordi man tror man er ved at dø, men fordi man så gerne skulle haft noget andet ud af livet end smerter og træthed …
Jeg tror også du har ret i, at det er pengerne der styrer. Jeg tror heller bare ikke, at det betaler sig i lengden ikke at behandle folk for det de faktisk fejler …
Lisbeth IB Overgaard
3 years ago Det er vel ingen som ikke er i tvil om hva det dreier seg om her : kasse tenkning
Koster behandlingen så finnes diagnosen ikke og leger i dag mangler i den grad en oppdatering på deres utdannelse
Ikke om jeg fatter det kan gå ann , i alle andre faggrupper finnes det dygtig gjørelse , kontinuerlige oppdatering og kurser..bare ikke når man er lege åpenbart
Vigdis Lysne
3 years ago
Jeg tror du har ret i, at man tror at det koster mindre at benytte skraldespandsdiagnosen funktionelle lidelser. Men jeg tror bare ikke det passer. Det ville kostet mindre hvis man behandlet folk for det de faktisk fejler, i stedet.
Lone
3 years ago
Hej Vigdis, Kan du hjælpe med adresser og kontakter, ud fra din erfaring, Min datter har problemer og behøver hjælp men har desværre fået diagosen FL som vi ikke kan bruge til noget!! På forhånd tak Lone
Lise Thorn Andersen
3 years ago
Jeg har ikke set videoen (får kvalme bare ved tanken om at se den, så jeg skåner mig selv), men ud fra din beskrivelse af symptomer kunne han også være syg af EMF (trådløs stråling og/eller elektromagnetiske felter). Mange med EHS (elektro hyper sensitivitet) oplever de nævnte symptomer (bl.a. hjertebanken) og mange andre symptomer. Faktisk er mange symptomer sammenfaldende for mange multisystemsygdomme (ME, fibromyalgi, MS, EHS… ), hvilket formentlig skyldes at nogle af sygdomsprocesserne (på celleplan) er de samme, uanset at de evt. er udløst af forskellige kendte og ukendte årsager. Min personlige formodning er at mange af disse sygdomme udløses af en cocktail af belastninger fra mange kilder (forurening, faldende fødevarekvalitet, tungmetaller, kemi, menneskabt stråling – ikke mindst alt det trådløse, stress, pres og højt forandringstempo i samfundet, følelsesmæssige belastninger, for lidt og dårlig søvn, osv.). I tidens løb undergraver disse påvirkninger helbredet, og en udløsende belastning “vælter læsset”. Hvordan sygdommen så udtrykker sig afhænger nok både af belastningernes art og af individuelle “sårbarheder”.
Vigdis Lysne
3 years ago
Uanset er hovedpointet at man kan ikke “hoppe på” ideen om at problemerne sidder i hovedet uden at man har: 1. udredet patienten ordentlig, og 2. lagt frem forskning der viser hvordan man har forsket fram den her antagelse om at man ikke har smerter i maven, men at det er “opstået en indre opfattelse af problemerne i hjernen.”
Erna Kristensen
3 years ago
Jeg har haft fibromyalgi i 35 år, men det tog mig 20 år før jeg kunne få en diagnose, og det jo noget skidt.Selvom fibromyalgi er godkendt som en fysisk lidelse af WHOså er der stadig mange problemer i Danmark når folk får fibromyalgi, og det er de Funktionelles Lidelsers skyld.
Vigdis Lysne
3 years ago
Ja, det lyder kendt. Fik diagnose efter 21 år selv (ME – i Norge), men her i Danmark findes diagnosen jo næsten ikke. Heldigvis er ikke min amenlæge term – og hun accepterer min diagnose ..
Gudrun Beyer Paulsen
3 years ago
Tak for dit opråb. Væsentlig kommentar. Mærkeligt nok kan man godt finde ud af at dyr kan få en “fejlgæring” i deres tarme. Heste kan fx få det varigt, hvis de en gang i deres liv har fået dårligt hø, der har ødelagt deres mikrobiom. Men når mennesker efter en udlandsrejse eller efter en hæftig antibiotikakur døjer med luft i maven, turevis diarre, så sidder det mellem ørerne. Man skal åbenbart være læge for ikke at kunne forstå, at når der er flere bakterier i ens tarm, end der er humane celler i resten af kroppen, så er det meget væsentligt hvad det er for bakterier man lever i et symbiotisk samvær med. For mig er det logik, og det er også praksis. Jeg kan med det samme mærke mavesmerterne komme igen, hvis jeg mishandler min mikrobiota med fx for mange mælkeprodukter.
Vigdis Lysne
3 years ago
Ja, maven er sensitiv – og den behøver nogle gange hjælp. Anden hjælp end kognitive øvelser …
Per Harry Hansen
3 years ago
I min erfaring (selv pensioneret læge) om den slags historier, er der altid et eller andet VÆSENTLIGT (sådan et x gange minus 1), som man ikke for at vide, men er hele grundlaget for at dæmonisere patienten eller lægen.
Vigdis Lysne
3 years ago
Tak for din kommentar. Men jeg fangede ikke lige din pointe ..?
Sju G. Thorup
3 years ago
Pyh, det er slemt. Godt at du gør opmærksom på denne mistænkeliggørelse af patienter, og lægefaglige dovenskab!
Vigdis Lysne
3 years ago
Jeg synes det er underlig at de kan lægge ud noget så tyndt faglig funderet på lægeforeningens web-side …
Lene Knudsen
3 years ago
Jeg gik ned mavesmerter i rigtig mange år og lægerne mente at det var psykosomatisk selvom jeg fik feber da hverken scanninger eller coloskopi viste noget galt. Blev så endelig opereret fordi lægerne ville se om det evt kunne være et brok. Til lægernes store overraskelse havde jeg en ret sjælden Urskuscyste. Pga der gik så.mange år var jeg næsten blevet overbevist om at lægerne havde ret og at der var noget psykisk galt med mig og at mavesmerterne bare var noget jeg bildte mig ind. Sørgeligt at lægerne dækket sig ind ved at opfinde en psykisk lidelse når de kommer til kort og ikke kan finde ud af, hvad man fejler
Vigdis Lysne
3 years ago
Ja, det er for grimt at alt man ikke forstår i første runde udenvidere “arkiveres” som psykiatri ..
Så sandt, som det er sagt, Vigdis. Og patientens sygehistorie hænger ikke sammen. Alt for mange symptomer, som ‘flytter rundt i kroppen’.. Det er heller ikke troværdigt, at den person nogensinde skulle have fungeret som folkeskolelærer.. stakkels børn i så fald. Alt for empatisk læge.. ingen af personerne er troværdige. Og hvor troværdigt er det lige, at manden skulle være glad for den diagnose? Og som sædvanligt får man IKKE noget konkret indblik i den ‘behandling’, som ‘skolelæreren’ efterfølgene skal igennem, og som helst skulle kunne bedre ham så meget, så han kan komme i job igen.. Det er en ynkværdig forestilling, som jeg ikke fatter, at lægeforeningen vil lægge navn til. Har lægeforeningen mon ingen faglig stolthed?
Vigdis Lysne
3 years ago
Nej, det er sørgelig at de ikke kan bruge sin tid bedre: det kommer hver dag ny forskning på tarm, ME, IBS etc, men de kurser hverandre i det her sludder (pardon my french) i stedet … det er ikke til at tro!
Snart skal man sætte op busse over til Tyskland for at folk kan møde læger der er i stand til at se at folk fejler noget andet end fejlkobling mellem hoved og krop …
