Tro på patienten – eller ikke tro på patienten– når DET er spørgsmålet …
Publiceret på Vigdisvivenda 21/04/2017
Diagnosticering af migræne- tro ...
På netdoktor kan vi læse hvordan diagnosen migræne stilles, skitseret på billedet til højre.
Kort opsummeret stilles diagnosen veda t snakke med patienten, høre hvad han eller hun fortæller. Og så TROR man på det patienten rapporterer.
Diagnosticering af ME, IBS, fibromyalgi etc ...- i kontrast: ikke tro
Hvis patienten præsenterer symptomer på ME (Myalgisk encefalopati), eller irritable bowl syndrom (IBS), eller fibromyalgi, eller bækkenbundsløsning er sagen en helt anden.
Da er lægen tit oplært til ikke at tro på patienten.
Lægen har måske deltaget til et undervisningsoplæg omkring de såkaldte funktionelle lidelser. Funktionel lidelse er en forskningsdiagnose – ikke en diagnose godkendt af WHO, men er alligevel umådelig populær her i Danmark. Og efter et sådant kursus pladserer man gerne alle tilstande der ikke umiddelbart passer i en af de (efter hvert meget snævre) fysisk diagnoser som man stadig bruger her i Danmark, i – ja lige netop: de funktionelle lidelser.
Lytte til fagfolk- et alternativ?
Et alternativ ville være at lægen lyttede også til ME-patientens beskrivelse af sine symptomer.
OG, at lægen lyttede til fagfolk der kan noget om den diagnose der er tale om. Han kunne for eksempel tage i brug den diagnostiske vejleder for diagnosticering af ME.
De er jo ikke pattebarn der står bag den her, heller … Eller hvad synes I?
Uafhængige fagfolk uden egeninteresse
Vejlederen har heller ingen sponsorer, og ingen af forfattere har modtaget nogen betaling eller noget honorar, men har bidraget med deres tid og ekspertise på frivillig basis.
Det står i stærk kontrast til fortalerne for de Funktionelle lidelser – som hver dag tjener gode penge på at omgøre fysiske WHO-diagnoser til psykiatri.
Vejelederen er rigtig nok ikke så forførende nem og enkel som skemaet for de funktionelle lidelser – der alt der ikke er hjernetumor eller sklerose, automatisk er psykiatri og skal behandles med antidepressives og samtaler.
ME-vejlederen tæller 52 sider, og der står udførlig om så vel prævalens, ætiologi, patologi,som diagnosticering. Så det vil kræve lidt læsning, fordybning og arbejde, men til gengæld kunne man risikere at hjælpe en og anden patient …
Det er også interessant at mærke sig at også migræne blev listet op som en funktionel lidelse tidligere. Men migræneforbundet lavet så meget ballade, at den diagnosen blev reddet ud fra psykiatriseringens klamme favntag … Vi kan kun håbe, at flere følger efter, så der kommer en dag da lægerne lytter til alle patienthistorier. Det er da ikke å meget forlangt …?
Så læger landet over: tager i udfordringen?
Gider I lige give det et forsøg, at lytte til alle jeres patienter? Også om det kræver mere af jer? Også om det kræver at I har mere end 5 punkter på jeres liste når patienten skal have en diagnose der ikke lige ud er benbrud eller blodprop i hjernen?
Gider I, også selv om I skal øve jer op til at lytte til helt almindelige mennesker? Mennesker med symptomer og plager – som ikke gør dem til psykiatriske tilfælder – men som har helt almindelig forstand og kundskaber – i tillæg til at de har være uheldige, og er blevet syge?
Det er jo stadig som det gamle ord siger: den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på …
Bemærkning: jeg har intet i mod psykiatri, eller psykiatriske patienter. De skal – selvsagt – også behandles med den samme respekt, og møde den samme lyttende holdning som alle andre.
Det her blogindlæg handler om psykiatrisering, og det er en helt anden sag. Det har jeg til gengæld ret meget imod.