ME diagnosekoder
ME blev klassificeret som neurologisk lidelse af WHO (Verdenssundehedsorganisation) allerede i 1969, med diagnosekode ICD-10 G 93.3. Alligevel mangler det rigtigt meget før vi kan sige at ME-patienter får en god opfølgning fra Sundhedsvæsenet.
Kundskaben om ME i det danske sundhedsvæsen er næsten fraværende, og det ser for mig ud som om man derfor hænger ME op på det funktionelle juletræ – at man altså kalder den en funktionel lidelse, med alt det indebærer af manglende diagnosticering og behandling.
Det er vigtigt med klare diagnosekriterier for at undgå at sygdom der ikke er ME, blandes sammen med ME. Begrebet kronisk udmattelse er f.eks. meget upræcist. Træthed kan følge mange sygdommer, fra sklerose til kræft, men det er ikke ME af den grund.
Her finder du diagnose-guide fra NICE: National Institute for Health and Care Excellence (Storbritannia)
Her finder du den internationale konsensusvejledning for læger, til brug ved diagnosticering af ME.
SAMLET HAR MEDLEMMERNE AF PANELET DER HAR UDARBEJDET VEJELDNINGEN:
- diagnosticeret og/eller behandlet over 50.000 ME-patienter
- mere end 500 års klinisk erfaring
- cirka 500 års undervisningserfaring
Så man kunne jo håbe på, at de ved noget om hvad de taler om …
I Sundhedsvæsenet ser man blot væk fra den her massive fagkundskab, og vælger at sige noget sådant som at:
vi ved ikke, hvad ME er, helt eksakt, så vi hiver det bare i samme sæk som irritabel tarm, parfumeintolerance og sygdomsangst. Så giver vi patienterne nogle antidepressive mediciner, lidt træning i mindfulness, fortæller ham at han ikke er syg og blot skal glemme sine plager og gå ud for at leve livet.
(I parentes bemærket, mener jeg at det her ikke er behandling for noget som helst. Det er helt OK at tilbyde patienter kurser i mindfulness, som hjælp til at forholde sig til en hverdag med sygdom. Alle/mange patienter ville sikkert have glæde af det, enten det nu er kræft eller Parkinsons sygdom man har fået. Men behandling er det jo ikke.)
Her er en grundig forklaring på norsk, om hvorfor ME ikke er MU(P)S (medicinsk uforklarlig sygdom) - og hvorfor Sundhedsstyrelsens standpunkt følgelig er forkert.
Du kan læse mere om de problemer ”diagnosen” funktionelle lidelser medfører her, og her.
Den danske ME-forening gør en hæderlig indsat for at forsøge at øge den biologiske kundskaben om ME. Konsensusvejledningen for diagnosticering af ME er på næsten 50 sider, og ME-foreningen har en mængde information om ME-diagnosen på sin webside. Jeg vælger derfor at lade være med at gå mere detaljeret ind i dette her.