Fødselsmodnende akupunktur- for en lettere fødsel

Fødselsmodnende akupunktur er, som ordet siger, akupunktur, der skal forberede kvinden og barnet til den forestående fødsel. Og modning tager naturligvis noget tid.

Typisk startes behandlingen op i uge 36, og man følger op med behandling to gange pr, uge frem til fødslen.

Nogle gange bliver fødselsmodnende akupunktur forvekslet med akupunktur, som bruges til at skulle sætte fødslen i gang, når kvinden er kommet til, eller forbi, sin termin. Men det er altså ikke det samme. Forskellen kan måske billedliggøres på denne måde: æblet behøver tid på træet for at modnes, men det kan plukkes ret nemt og hurtigt, når det først er klar til det. 


Modningsakupunkturen støtter således op om processen, der forbereder kvindens krop til fødslen, mens igangsættende akupunktur forsøger at få fødslen til at komme i gang. 

Læs mere om akupunktur.

Gravid kvinde med pige. Origo tilbyder modningsakupunktur, der forbereder kroppen på fødsel.

Fordele vedmodningsakupunktur for gravide

Forskning fra Universitetssygehuset i Mannheim i Tyskland viser, at kvinder, der havde fået fødselsmodnende akupunktur, havde en hurtigere fødsel med mere koordinerede og effektive veer end kontrolgruppen. De kvinder, som havde modtaget fødselsforberedende akupunktur, fik færre og mindre vævsskader under fødslen end den gruppe, som ikke havde fået den type forberedelse.  

De kvinder, der havde fået modningsakupunktur i sidste del af sit svangerskab, kom sig også hurtigere på benene efter fødslen end kontrolgruppen (som ikke havde fået akupunktur i tiden inden fødslen.)