Behandling af bækkensmerter hos gravide

Når man er gravid er det altså en del af den naturlige processen frem til fødselen, at bækkenet bliver løsere, slik at barnet kan blive født. Det er imidlertid ikke altid at det er den her process, som giver de smerter, som mange gravide døjer med. 

Den ekstra vægt man bærer på som gravid, og det at den er placeret anderledes end hvis man blot tager på, gør at ens muskler belastes. Den her belastning gør at mange udvikler triggerpunkter i musklene: stramme bånd som laver hiv og belastning på ledbånd og led - og det giver i sin tur smerter. 

Triggerpunkter giver refererede smerter, dvs. smerter som opleves/føles på et andet sted end, hvor skaden/triggerpunktet er lokaliseret. Fænomenet refererede smerter er kendt indenfor medicinen, og et andet eksempel på refererede smerter er akutte smerter som stråler ud til venstre skulder og arm ved hjerteinfarkt.

Smerter i bækken, der opfattes som bækkenløsnings-smerter, skyldes altså ikke altid et løst bækken: både under og efter svangerskabet er det ofte triggerpunkter, der giver smerterne.

Ofte er der tale om refererede smerter fra ryg og hoftemuskler (fx m. iliopsoas, m. piriformis, m. adductor magnus, m. rectus femoris, m. gluteus medius).

Smerter fra triggerpunkter responderer dårligt på massage og manipulering af led, men er typisk nemme at fjerne ved hjælp af korrekt triggerpunktbehandling med tynde akupunkturnåle. 

Læs mere om triggerpunktbehandling

Når bækkensmerter vedvarer, i uger, måneder og år efter svangerskabet, er det indlysende at smerterne ikke mere skyldes et løst bækken. Så er det, at mange læger begynder at tro, at smerterne ikke findes i kroppen, men i psyken.

Et dansk forskningsprojekt, hvor man injicerede saltvand ind i muskler rundt bækkenet hos både mænd og kvinder, viste at både mænd og kvinder udviklede ”bækkenløsningssmerter”. Men eftersom mænd ikke har bækkenløsning, konkluderede man, at sådanne smerter kun var ”psykiske”.

Denne konklusion virker dog noget ulogisk. Man reagerer rigtignok ikke på saltvand i sig selv. Men hvis man sprøjter saltvand ind i musklerne, dannes der et pres på det omkringliggende væv - et pres som vil forårsage smerter. Alle der har oplevet at have hævelser, fx efter at have trådt over sin ankel, ved hvor smertefuldt det kan være.

Det er jo også lidt underligt, at alle deltagere i forsøget, kvinder så vel som mænd, fik helt ens psykologiske reaktioner på det ikke-virksomme saltvand de havde fået sprøjtet ind, så de alle sammen rapporterede lige nøjagtigt bækkenløsningssmertersom reaktion på den "placebo-behandling" de havde fået ... Hvorfor var der ingen som rapporterede smerter i nakke eller hoved eller albue?

Svaret på det er til gengæld enkelt at finde: deltagerne fik saltvand sprøjtet ind i musklene omkring bækkenet. Og det er lige de her muskler som er stramme/har triggerpuntker når man har bækken(løsnings)smerter. 

Det undersøgelsen faktisk viser, er at hvis man irriterer musklene omkring bækkenet, så får man bækkenløsningssmerter! 
Og den gode nyhed er, at det kan det gøres noget med: de stramme bånd der laver bækkenløsinssmerter (i mennesker som ikke har været med på placebo-forskningsundersøgelser) kan som regel nemt fjernes med triggerpunkt nålebehandling! 

Triggerpunktene sidder typisk, som nævnt over, i m. iliopsoas, m. piriformis, m.adductor magnus, m. rectus femoris, m. gluteus medius.

Det er jo ikke sådan, at kun det der vises på scanninger er virkeligt. De fleste muskelskader kan man ikke se på almindelige scanninger (men de er synlige i elektronmikroskop.)

Forskningsartikel om triggerpunktbehandling af bækkenløsningssmerter