Knæsmerterer ganske almindelige, både hos aktive idrætsudøvere og motionister

De fleste knæsmerter, særligt hos unge, skyldes ikke skader inde i leddet, men er som oftest forårsaget af triggerpunkter i en af lårets store muskler: m. rectus femoris.

Det er almindeligt kendt at triggerpunkter giver refererede smerter, dvs. smerter som føles et andet sted, end hvor de har deres oprindelse. Triggerpunktene som forårsager smerter dybt inde i knæet, sidder faktisk helt oppe ved musklens fæste i hoftebenet.

I tillæg til refererede smerter, forkorter triggerpunkterne musklen, noget som kan resultere i øget tryk på knæets slimsæk og dermed slimsækbetændelse, samt inflammationer i vedhæftelserne nedenfor knæet.

Mange muskler er involveret i bevægelse af knæ og underben, og triggerpunkter i forskellige lårmuskler kan give smerter til forskellige områder af knæet:

m. rectus femoris giver smerter dybt inde i knæet
m. vastus lateralis giver smerter til ydersiden af knæet
m. vastus medialis giver smerter på indersiden af knæet
m. biceps femoris - også kaldt lårets biceps, kan give smerter i knæhasen
m. popliteus kan også gøre at man får ondt i knæhasen
Andre muskler kan give andre smertemønstre.

Læs her en artikel om en av vores glade patienter, der har fået hjælp for sin løbeskade.

Læs mere om triggerpunktbehandling.

Meniskproblemer og meniskoperationer

Smerter som føles dybt inde i knæet kan give mistanke om skadet menisk. Menisken er en bruskskive i knæleddet. Hvert knæ har to sådanne skiver, én på hver side. Ved skadet menisk kan knæet låse sig, eller give stærke smerter ved bevægelse.

Almindelig behandling har været at fjerne menisken operativt, men det viser sig, at de gamle operationsteknikker ofte resulterer i at patienten udvikler slidgigt i knæet nogle år efter operationen. I dag benytter man kikkertkirurgi, som man antager giver mindre problemer på sigt.

Imidlertid er der forskning som trækker effekten af meniskoperationer i tvivl. I et større forskningsprojekt fra 2002 gennemførte man i USA ægte meniskoperationer på en gruppe patienter, mens en anden gruppe fik «placebo-operation»; dvs. at knæet blev åbnet kirurgisk, og så lukket igen, uden at noget faktisk indgreb blev gennemført og uden at patienten vidste det. Efter to år viste det sig, at der ikke var nogen forskel mht. smerter eller bevægelighed mellem de som havde fået fjernet menisken, og de som havde gennemgået en «narreoperation».

Vi har i klinikken haft flere tilfælde hvor patienter har stået på venteliste til operation, men hvor vi har fjernet smerterne, så operation blev unødvendig. Det kan derfor være et forsøg værd, at se om ikke smerterne kan fjernes uden invasive indgreb, inden man lægger sig under kniven.

I nogle tilfælde, særligt hos ældre mennesker, skyldes knæsmerterne slidtage. Det eneste som giver varig bedring er i sådanne tilfælde er operation, hvor man skifter knæleddet. Mange benytter gigtmedicin (NSAIDS) i et forsøg på at dæmpe smerterne, men i tillæg til at det kan være uheldigt at bruge sådanne medikamenter over lang tid, viser forskning at NSAIDS ikke er nævneværdigt virksomt mod den her form for smerter.

Læs mere om triggerpunktbehandling

Knæsmerterer ganske almindelige, både hos aktive idrætsudøvere og motionister

Meniskproblemer og meniskoperationer

Hoved, skulder, knæ og fod